Der er mange muligheder for at træne TREC rundt om i Danmark.

POR: 

Når du rider tur - i skov eller rundt i et villakvarter - kan du sørge for at have et kort med og så ride efter det. Selv uden hest, kan du træne i at cykle, gå eller køre bil efter et kort i stedet for det lette løsning med bare at følge en gps.  

 MA:

Selvfølgelig er det let at træne på en bane eller i et ridehus - men også når du rider en tur, kan du træne i den langsomme, kontrollerede galop og den jordvindende skridt. Det behøver ikke være på hele turen, men prøv nogle strækninger, hvor du presser lidt i skridt, lige nok til at det ikke blir til trav - og se, om ikke det blir lettere og lettere at få den jordvindende skridt, når du beder om det.

PTV:

Ud over deciderede PTV baner, som der efterhånden findes en del af rundt omkring i Danmark (se nedenfor), er det enkelt at træne opsidning hver gang du skal op på din hest, stå stille ved at parere og lade hesten vente på signal til at gå frem - og rigtigt mange andre forhindringer kan trænes let og enkelt både hjemme og på tur.

PTV baner i Danmark (link til nogle af banernes hjemmesider):

Banens navn    Adresse Beskrivelse   
   
Lisa's TREC bane Mårumvej 76, 3220 Græsted Anlagt på græsbane nær Gribskov. Betalingsbane - sms 26168882
Tarup-Davinde TREC og terræn bane Langagervej 1, 5220 Odense SØ TREC og terræn bane. Gratis
TREC-banen Bavnehøj Fritidsområde Nr. Vedbyvej 13, 4840 Nørre Alslev Mere end 20 forhindringer. Gratis
Naturforhindringsbanen Kær Vestermark Skydebanevej, 6400 Sønderborg 4 km spor med forhindringer, del af riderute Als. Gratis
Frederikshåb Skovturs-trecbane Koldingvej 6, 7190 Billund TREC og andre forhindringer i skoven. Gratis
Brogaardens TREC bane Porshusvej 7, 7323 Give Stor bane med mange forhindringer, rimelig pris
Harrild Hede TREC bane Bjerregårdsvej 7, 7361 Ikast Bane i naturen - under opbygning. Gratis
TREC bane ved Tinkerup Hundeskov Skovvænget 94, 7540 Haderup Bane i naturen - Feldborg Nørreskov. Gratis
 

Nyheder

Vi takker vore sponsorer