Nyheder



Klubmodul henter siden
Tilmelding til online PTV 2025/2026
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Online TREC vinter PTV 2025/26

Dommere: Lisbeth Arredondo, Lisa Kjer Andersen og Lotte Frederiksen

Periode: Dec, Jan, Feb og Marts. Man kan deltage i én eller flere måneder, deltages der i mindst i 3 måneder får man en speciel deltagerroset. 

Deltager man i alle 4 måneder kan laveste score trækkes fra i den samlede stilling som afsluttes efter marts måned 2026.

Der vil være gaver/præmier og placeringsrosetter jf. placeringstabellen.

Klasser: Der er 3 niveauer:

Klasse: T00/ T0: For helt nye som ikke har prøvet TREC Øvelsesbanen tidligere eller ekvipager hvor rytter ikke sidder på hesten, men kun fører hesten.

Klasse: T5/T10: Mellem niveau– lidt kendskab, men stadig usikker eller man har en ung hest.

Klasse: T20+: Er for ryttere der kender til TREC og øvelserne i forvejen.

Er du i tvivl om hvilket klasse du tilhører så skriv til os så hjælper vi.

Hvordan: Ved tilmelding sendes programmerne ud med et antal øvelser man skal udføre i den nævnte rækkefølge. I det tilsendte materiale vil der også være en beskrivelse af hvordan øvelserne skal bygges og hvor på banen de skal placeres. Du vil også modtage mere info ved tilmeldingen hvordan videoen optages og sendes bl.a.

Hvad kræver det: Det kræver ganske lidt udstyr, og man må gerne være kreativ. Har man ikke springstøtter som er nemme at bruge til f.eks. slalom pinde kan man gemme mælkekartoner og fylde dem med noget tungt så de kan stå på banen. Har man ikke springbomme kan man finde grene eller brædder man kan bruge i stedet. Området/ banen du skal bruge skal helst være 20x40 m, helst ikke større.

Og så kræver det en mobiltelefon og allerhelst en person til at filme dig som kan følge dig og zoome ind når du er længst væk fra kameraet.

Hvorfor: Denne online vinterturnering er lavet som en blid intro for helt nye der kan prøve at lære PTV fasen af kende i vante omgivelser samt for at I har noget I kan træne efter og holde motivationen oppe selvom der er koldt og mørkt. Vi håber også at I vil kunne mærke en udvikling undervejs, samt at I bliver mere sikre på hvad det er dommerne kigger på i de forskellige øvelser, sådan at I kan bruge det fremadrettet til når den rigtige fysiske stævnesæson starter igen.

Begrænset antal pladser pr. måned (ca. 10 ekvipager på klasse, så max. 120 deltager i alle 4 måneder.) Det er ”først til mølle” og ekvipager der tilmelder sig alle 4 måneder prioriteres først.

Kontakt: Al kontakt bedes ske via onlinetrecdk@gmail.com og det er vigtigt at du skriver i emnefeltet hvad henvendelsen drejer sig om, så vi hurtigt kan svare tilbage.

Vi glæder os til at komme i gang og se jeres videoer!

Med venlig hilsen

Dommerteamet 3 x L

Tilmeldte
0 /120
Tilmeldingsfrist
31.03.2026
Tidspunkt
14.11.2025 kl. 14.00 - 31.03.2026 kl. 23.57
Sted
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer