Nyheder

TREC stammer fra Frankrig, hvor der er en udbredt rideturisme med uddannede guider.

Disse guider skabte konkurrenceformen TREC, hvor der fokuseres på de færdigheder, guiderne skal bruge, når de rider med turister i naturen: Evnen til at finde vej, veluddannede og let kontrollerbare heste, der kan rides i et tempo, der passer til terrænet og som kan forcere de mange naturlige forhindringer, man kan møde i terrænet – med samarbejdet mellem rytter og hest som den absolutte drivkraft i disciplinen.

 

TREC kom til Danmark i 2012 og efter en tid som disciplin under Dansk Islandsheste forening og Dansk Ride Forbund, er TREC nu blevet en selvstændig sportsgren under foreningen TREC Danmark.

TREC reglementet er baseret på det internationale TREC reglement, som laves af FITE, Den internationale Hesteturismes Hovedorganisation (Féderation Interntionale de Tourism Equestre). Siden 1975, hvor FITE blev dannet, har organisationen stået for stævner på internationalt plan, mens nationale stævner laves af medlemslandenes organisation efter nationale reglementer i lighed med TREC Danmarks reglement. De nationale regler for TREC kan derfor variere fra land til land – og i Danmark kan der rides TREC på alle niveauer, fra begynderklasser med trækker til klasser af international sværhedsgrad.

Forkortelser, der stammer fra Frankrig og bruges overalt i verden:

International TREC Forbund/FITE
Féderation Internationale de Tourism Equestre

Naturridtskonkurrence/ TREC
Techniques de Randonnee Equestre de Competition

Orienteringsfase / POR
Parcours d´Orientation de Régularité

Gangartsfase / MA
Maîtrise des Allures

Forhindringsfase / PTV
Parcours enTerrain Varié

Vi takker vore sponsorer