Der er mange muligheder for at træne TREC rundt om i Danmark.
POR
Når du rider tur - i skov eller rundt i et villakvarter - kan du sørge for at have et kort med og så ride efter det. Selv uden hest, kan du træne i at cykle, gå eller køre bil efter et kort i stedet for det lette løsning med bare at følge en gps.
MA
Selvfølgelig er det let at træne på en bane eller i et ridehus - men også når du rider en tur, kan du træne i den langsomme, kontrollerede galop og den jordvindende skridt. Det behøver ikke være på hele turen, men prøv nogle strækninger, hvor du presser lidt i skridt, lige nok til at det ikke blir til trav - og se, om ikke det blir lettere og lettere at få den jordvindende skridt, når du beder om det.
PTV
Ud over deciderede PTV baner, som der efterhånden findes en del af rundt omkring i Danmark (se nedenfor), er det enkelt at træne opsidning hver gang du skal op på din hest, stå stille ved at parere og lade hesten vente på signal til at gå frem - og rigtigt mange andre forhindringer kan trænes let og enkelt både hjemme og på tur.
PTV baner i Danmark (link til nogle af banernes hjemmesider):
Banens navn | Adresse | Beskrivelse |
Lisa's TREC bane | Mårumvej 76, 3220 Græsted | Anlagt på græsbane nær Gribskov. Betalingsbane - sms 26168882 |
Tarup-Davinde TREC og terræn bane | Langagervej 1, 5220 Odense SØ | TREC og terræn bane. Gratis |
TREC-banen Bavnehøj Fritidsområde | Nr. Vedbyvej 13, 4840 Nørre Alslev | Mere end 20 forhindringer. Gratis |
Naturforhindringsbanen Kær Vestermark | Skydebanevej, 6400 Sønderborg | 4 km spor med forhindringer, del af riderute Als. Gratis |
TREC-banen i Sandbæk Plantage | Sandbæk Plantage, 6971 Spjald | Ca. 10 forhindringer + en 8 km riderute i Sandbæk plantag. Gratis
|
Frederikshåb Skovturs-trecbane | Koldingvej 6, 7190 Billund | TREC og andre forhindringer i skoven. Gratis |
Brogaardens TREC bane | Porshusvej 7, 7323 Give | Stor bane med mange forhindringer, rimelig pris |
Harrild Hede TREC bane | Bjerregårdsvej 7, 7361 Ikast | Bane i naturen - under opbygning. Gratis |
TREC bane ved Tinkerup Hundeskov | Skovvænget 94, 7540 Haderup | Bane i naturen - Feldborg Nørreskov. Gratis |