Nyheder

Nyhedsbrev Maj 2022

Vi er godt i gang med TREC Danmarks anden stævnesæson.

Både nye og erfarne stævnearrangører har arrangeret nogle rigtig gode stævner, og der er flere på vej ??.

Det er dejligt at se, at de garvede TREC ryttere støtter op om stævnerne og at en masse nye TREC ryttere prøver kræfter med vores dejlige disciplin.
Vores uundværlige dommerne har støttet rigtig godt op om stævnerne. Vi har fået seks nye dommere på Sjælland, som alle har rigtig god TREC erfaring.

Vi har et rigtig godt samarbejde med Vallensbæk Rideklub (VLR) og Vallensbæk Rideakademi. Rideskolen er i gang med at undervise i TREC, og VLR har klubmesterskab i TREC d. 12. juni. Rideskolerytterne kan deltage i T00 og privatryttere i T5. Stævnet er åbent for alle, men det er naturligvis kun VLR’s medlemmer der kan deltage i klubmesterskab, tilmelding på www.trec.dk.

Vallensbæk Rideklub har et rigtig godt tilbud til TREC Danmarks medlemmer:
TREC Danmark medlemmer, som også er aktive medlemmer af VLR, kan opnå følgende tilskud fra VLR, når de ved TREC Danmarks stævner også starter for VLR:

· Deltagelse i DM klasser, dækning af udgifter til startgebyr og opstaldning op til 1.000 kr.

· Deltagelse i VM, tilskud til betaling af rytterens andel af udgifter til holdleder op til 2.000 kr.

Sæt et stort X i kalenderen d. 24. – 25. september hvor TREC Danmark afholder DM stævne på Vallensbæk Rideakademi.

Vi har brug for rigtig mange dommere og hjælpere, og selvfølgelig en masse glade ryttere.
Skriv til Tina Foldager på tina@trec.dk, hvis du gerne vil være dommer eller hjælper til stævnet
??

Til DM stævnet udskrives følgende klasser:

T25

DM Individuel

 

T10

DM Hold

 

T10

DM U25 Individuel

(åben for ryttere til og med det år de fylder 25)

Kan rides som individuelt, par eller hold, med individuel præmiering.
Kan startes samtidigt med DM Hold

T5

Almindelig klasse

 

Deltagelse i DM kræver medlemskab af TREC Danmark.

Vallensbæk Rideklub er sponsor i klasserne DM Hold og DM U25 Individuel.

Der er DM rosetter til alle deltagere, som gennemfører deres klasse.

Vi glæder os til at se jer ude på stævnepladserne!

Mange hilsner fra bestyrelsen

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer